Oplevelsen af Atocha

Om torsdagen kom der en spændende oplevelse for vores gruppe. Vi skulle  ud og se Atocha stationen, hvor der var terror angreb for ca. 10 år siden d.11 marts 2004.  Besøget af stationen bestod af to dele: den ene del var som man kan se på billedet togstationen, hvor  der var plantet en del træer, som skal symbolisere de døde efter terror angrebet.Der var det ikke nogen sørgelig/ rørende stemning, men det var mere en formel og  respektfuld stemning med små boder, hvor man kunne købe diverse ting. Man kunne både gå nede ved boderne, men så kunne man gå op af nogle rulletrapper, hvor man kom op og kunne kigge ud over som på billedet. Det var en god oplevelse og flot lavet.  

Del to var markant anderledes oplevelse og meget speciel. Ude fra gaden kunne man se en stor hvid/glasagtigt skulptur placeret i en rundkørsel. Vi gik derefter ind på stationen, hvor der befandt sig et blåt rum, hvor man kunne se op i skulpturen. Der var en sikkehedsforanstaltning, som består af et rum der har to døre, hvor der kun en af dem kan være åben af gangen, derinde hang der en plade med de dødes navne. 

Vi trådte derefter ind i rummet og kunne gå hen og kigge op i skulpturen. Når man kiggede op stod der kondolancer, som stod på forskellige sprog på bl.a. tysk. Rummet var helt blåt og det eneste lys var dagslyset der skinnede ned gennem skulpturen. Oplevelsen af rummet var intens med det blå og mørke rum, men når man så kom hen under skulpturen og kiggede op var der lys. Dette kan tolkes, som at det er en mørk tid når man har mistet nogen pårørende, men at kondolencerne er et lyspunkt i en ellers mørk periode. Den anden del var mere instens og sørgelig, hvor den første del var mere smuk og formel.       

Et paradoks

Har tiltagene fungeret efter hensigten?

Vores søgen efter konkret materiale der beskriver om tiltagene har fungeret efter hensigten eller ej har desværre ikke båret frugt, men på trods af det er der stadig mange holdninger.

Parakdoksalt nok kan der argumenteres for at nogle af tiltagene mod terror virker imod hensigten, altså at forebygge og bekæmpe terror, og derfor underminerer sig selv. Ifølge hjemmesiden Council of Foreign Relations kan det øgede fokus på få områder og i flere lande gøre det sværere at forudsige hvor det næste angreb kan finde sted. Det gør det mere sandsynligt at terroristerne vil søge efter og angribe nye mål som hidtil ikke er blevet opfattet som høkrisiko-områder eller -personer. Metoder kan rationaliseres og udvikles. Terroristerne kan selv blive dygtigere - og dermed handle anderledes, men de kan også udvikle deres metoder ud fra modstanderens forholdsregler. Selve internationaliseringen gør det også sværere at bekæmpe terrorisme, da det betyder at man heller ikke kan vide hvilket land det vil foregå i.

På et andet område synes der også at være problemer; nemlig overvågningen. 

Tiltag i kampen mod terror

Terrorbekæmpelse er efter 11. september 2001 og 11. marts 2004 blevet en central del af EU's sikkerhedspolitik. EU sigter på at forbedre og udvide det mellemstatslige samarbejde på flere centrale områder. Dette indbefatter f.eks. Udveksling af efterretninger, retshåndhævelse og kontrol af finansielle aktiviteter. Derudover arbejder man også på, at terrorisme fremover skal retsforfølges og straffes på samme måde i hele EU. Alt dette bliver gjort på baggrund af en rammeafgørelse, der den 13. juni 2002 blev vedtaget af EU.

I EU er der en solidaritetsbestemmelse, der siger, at de enkelte medlemsstater forpligter sig på at støtte en nation, der måtte blive udsat for et terrorangreb, en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe. Bestemmelsen er en del af EU's sikkerheds- og forsvarspolitiske beslutningsstruktur, der blev vedtaget 1. december 2009, da Lissabontraktaten trådte i kraft, men ordlyden blev udformet den 25. marts 2004 som en direkte reaktion på terrorangrebet i Madrid 11. marts 2004.

Antal af individuelle, der er blevet arresteret på baggrund af terrorrismeanklager i 2009.

EU har en køreplan til bekæmpelse af terrorisme. I denne køreplan er der initiativer til at bekæmpe terrorisme på mange forskellige politikområder. Den oprindelige køreplan blev vedtaget på et Rådsmøde i 2001 efter terrorangrebene i New York, men den er siden blevet udvidet med adskillige initiativer.

På topmødet i Det Europæiske Råd den 17.-18. juni 2004, altså kort efter terrorangrebet i Madrid, blev en omfattende handlingsplan vedtaget, hvori Det Europæiske Råd vedtog at se nærmere på gennemførelsen af de forskellige initiativer 2 gange årligt.

EU's antiterrorpolitik:

EU's terrorbekæmpelsesstrategi er bygget op over 4 søjler:

1. Forebygge
2. Beskytte
3. Forfølge
4. Reagere

I starten af juli 2010 indgik EU og USA en aftale om at udlevere information om finansielle transaktioner, hvis det kan medvirke til at forhindre terrorisme eller finansiering af terrorisme. Det giver USA mulighed for at hente oplysninger om pengetransaktioner via SWIFT. 

Hvad er terror?

Der findes mange definitioner på terror. Nogle lægger vægt på, at der skal være et systematisk eller bevidst element af vold mens andre lægger vægt på, at baggrunden skal være politisk (eller kulturel, social eller religiøs) - det er det politiske forsæt, der gør handlingen terroristisk frem for blot kriminel. Blandt de politiske baggrundede findes de mest anerkendte definitioner. Først og fremmest er der EU’s egen definition, men derudover er der også FBI’s og CIA’s.

EU’s definition kan ses i linket:

http://www.euo.dk/spsv/off/alle/spoergsmaal-terrordef/

FBI’s definition:

“Terrorisme er den uretmæssige brug af tvang og vold mod personer eller ejendom med det formål at skræmme eller tvinge en regering, civilbefolkningen eller dele heraf til at fremme politiske eller sociale mål.”

CIA’s definition:

“Terrorisme er overlagt, politisk motiveret vold begået mod ikke-militære mål af subnationale grupper eller hemmelige agenter, almindeligvis med det formål at påvirke et publikum.”
 

 

Som sagt findes der mange definitioner på terror, og der findes mange flere end de nævnte. Problemet med en definition af terror er, at terrorisme kan anskues som et “fleksibelt generelt begreb”. Begrebet terrorisme findes i hele verden af en vis fælles forståelse. Men forståelsen af, hvad terrorisme er, varierer enormt over tid, fra land til land og politisk aktør til politisk aktør.

En tragediedag: 11. marts 2004

Den 11. marts 2004 er en dag, de fleste spaniere vil huske som en frygtelig dag. 
Billedlig talt blev hele Madrid rystet i sin grundvold, da 10 bomber eksploderede i Madrids undergrund nær Atocha-stationen. 
Attentatet blev udført af cirka 40 mænd fra Nordafrika, som formentlig har fået deres inspiration fra en islamisk hjemmeside. Mændene var ikke medlemmer af nogle kendte organisationer. Mændene handlede på egen hånd, og det har efterfølgende været svært fuldstændig at klarlægge formålet med attentatet, men det menes, at hovedformålet har været at fjerne den konservative Aznar fra regeringsmagten, fordi denne ikke ville hive de spanske tropper hjem fra Irak. Dette underbygges af, at attentatet fandt sted tre dage inden spanierne skulle til premierministervalg.

Selve eksplosionerne fandt sted inden klokken otte om morgenen. De involverede mænd steg på toget mod Madrid med 13 rygsække alle bestående af 12 kilo dynamit og kobber-detonatorer. 10 af de 13 bomber sprang på selve dagen, hvilket krævede assistance fra 215 læger og 173 hjælpere, der arbejdede intensivt på 4 forskellige steder i Madrids undergrund for at hjælpe sårede. 

Attentatet kostede på dagen 190 mennesker livet, mens en gravid mor få dage senere mistede sit barn som følge af moderens skader, så det officielle tal nåede op på 191 mennesker, mens mere end 2000 mennesker blev såret. 

Var hovedformålet at få afsat Aznar, lykkedes det for gruppen af unge mænd, for socialisten Zapatero vandt valgt og blev ny premierminister.
Aznar var ellers ude med det samme og give ETA, den baskiske terrororganisation, skylden for attentatet, men dette blev afvist, da en militær talsmand for al-Qaeda, Abu Dujan al-Afgani, på en båndoptagelse forklarede, at attentatet var et svar på Spaniens samarbejde med George Bush. Få timer inden valgstederne åbnede, blev det officielt, at gerningsmændene bag attentatet primært var muslimer med afrikanske rødder, hvormed sejren var banet for Zapatero. 
Som noget af det første i sin regeringstid lavede Zapatero en plan for at trække de spanske tropper ud af Irak. 30. juni samme år kom de sidste spanske tropper hjem til Spanien.

Den dag i dag vil det konservative parti, Partido Popular, dog stadig fastholde, at attentatet blev udført af ETA. De hævder også, at de ødelagte togvogne blev destrueret for at skjule spor af dette. Partido Popular og konservativ presse mener, at attentatet fandt sted for at fjerne det konservative styre i landet. 

At opleve en del af verdenshistorien

Som et led i vores studietur til Madrid har vi, bagmændene bag denne blog, arbejdet med terror i Madrid. Dette har givet foranledning til at undersøge tidligere terrorangreb, Madrid har været udsat for. I denne sammenhæng er det svært at komme udenfor den 11. marts 2004, hvor Madrid blev ramt af 10 undergrundsbomber, som rystede både Madrid og hele verdenssamfundet som en helhed i dets grundvold. Netop det at angrebet er en del af verdenshistorien og en central del af terrorhistorien giver arbejdet en ekstra smule krydderi. På vores tur til Madrid har vi planlagt at besøge mindestedet for bombningerne på Atocha station. Dette besøg skal agere et besøg i verdenshistorien. En verdenshistorie, der ikke er slut endnu, og som til stadighed desværre hjemsøges af terror. 

På bloggen vil der efterfølgende være indlæg, der vil rette sig mod at forklare historien i denne tragedie samt sætte et fokus på Madrid og byens status i dag. Hvordan har byen det 10 år efter et så voldsomt terrorangreb? Det skal blive spændende at undersøge.